Den store MBUX Hyperscreen giver den ultimative følelse af frihed og luksus. Skærmen er delt i 3 skærme: en til chaufføren, en i midten og en til passageren. De tre separate skærme smelter smukt sammen til en skærm på hele 56 tommer og som strækker sig næsten hele vejen fra dør til dør. Med Hyperscreen får du uendeligt mange muligheder, uanset om du er chauffør eller passager.
Skærmen kan nemlig tilpasses præcist efter dine ønsker. Hyperscreen har indbygget AI (artificial intelligence), så systemet selv lærer dig at kende og på den måde tilpasser skærmen sig efter dine behov og betjeningsmønstre. Det betyder at du får vist de ting du oftest bruger, og at systemet husker bl.a. indstillingerne for komfort- og bilfunktioner.
Som nævnt er der også en skærm til passageren, der ligesom infotainment-skærmen, også er fyldt med muligheder og fede funktioner. Skærmen i passagersiden kan dog kun betjenes såfremt der sidder en person på passagersædet. Hvis ikke der sidder en passager blændes skærmen ned og bliver blot til et dekorativt element med MB-stjerner, således at det ikke distraherer chaufføren under kørslen.
Skærmens design er i en klasse helt for sig selv og den indbyggede ambiente belysning i luftdyserne giver en 'wow-effekt' og gør at skærmen smelter perfekt sammen med kabinen. Herudover gør skærmens form og design også at betjeningen er både intuitiv og nem. Takket være den såkaldte 'zero-layer'-funktion, får du altid vist de mest vigtige funktioner øverst og på den måde undgår du at skulle scrolle og navigere unødvendigt rundt på skærmen.
Med Hyperscreen får du altså alle de fede funktioner du måske allerede kender fra MBUX-systemet og endnu mere til, præsenteret på en helt ny banebrydende og luksuriøs måde.
© 2024 Ejner Hessel A/S ©